DM i Hal Gokart 2000 - finale.

Hej med Jer!

Nu hvor støvet har lagt sig fra Dm finalen i Ballerup, og indtrykkene har sat sig for livet, vil jeg takke for opbakningen fra alles side, det var et eminent træk fra klubbens side at i vil dække mine udgifter for transporten, TAK.                            

For at alle har en mulighed for at forstå hvor stor en oplevelse det var for mig personligt, skruer vi tiden tilbage til d. 27 februar i Odense Gokart Hal, efter en nervepirrende kvalifikation som banede vejen for en DM finale plads. Det nervepirrende oplevede jeg jo ikke selv, for som i jo ved når man først har placeret sig i karten står tiden stille, og man koncentrer sig kun om at køre race, selv om det var en helt anden måde at køre på, var det for mig lige så spændende som var det et rigtigt race, det jeg husker bedst er da jeg passerede målstregen for sidste gang, at jeg havde gjort det rigtigt godt, men om at jeg var kvalificeret anede jeg ikke en skid om, før jeg kom rundt til pitten hvor alle stod med armene i vejret og råbte så højt at jeg kunne høre det med motoren i gang og hjelmen på, jo jeg skulle med til Danmarks Mesterskabet i Hal Gokart 2000. Prøv lige at vurder, som Niki sikkert ville havde sagt. Ja for mig var det helt ufattelig, og det skal ikke være en hemmelighed at da jeg kørte ind i pitt og så alle stå og juble, følte jeg mig som en rigtig racer køre, ja der manglede kun flagene, TAK gutter.

Efter jublen havde lagt sig og den obligatoriske øl var kommet på bordet, gik snakken og der blev lykønsket med til råb og klap på skulderen, nu var No Limit endelig med til at vise flaget ved et støre arrangement, ja vi havde en føles af at nu skulle de havde jord, og der var ikke den ting vi ikke kunne klare på det tidspunkt, jo vi var godt tilfreds med det hele da vi muntert forlod gokart hallen.

Så springer vi til d. 4 marts i Fredericia Gokart Hal, hvor vi jo have et farveløst Grand Prix som nogle sikkert husker, personligt mener det var et af de sjoveste løb i længer tid, som endnu engang viste at mine omgangstiderne var gode, og at formen var ved at være der til DM finalen. Jo formen var der, og selvtilliden fejlede heller ikke noget, så nu var Jean Alesi klar til at tage til Ballerup.

Endelig blev det Søndag d. 19 marts, jeg havde aftalt med vores reserve, Larini, som også skulle køre DM finale, at vi skulle køre sammen der over. Da vi ankom en lille times tid før at vi skulle møde, var der rigelig tid til at inspicere bane forholdene og gokartene, som ikke på noget tidspunkt kan samlingens med den standart vi er forvent med i Odense Gokart hal, de minder meget om de karte vi kørte i nede i Rødby, som alle sikkert huske som en stak gammelt lort, dog skal det siges at der var noget mere træk i dem, der var heller ikke tidscomputer i rattet, så allerede på det tidspunkt blev jeg skuffet og frygtet det værste, men det er jo ens for alle, så det slog jeg mig til tås med. Vi diskuteret lidt om vi ikke skulle tage et par prøve omgange, så vi kunne føle hvordan banen og underlægget var inden det gik løs, så gik vi ind for at betale, men fik at vide det var der ikke tid til da banen var optage frem til der skulle køres DM. Noget slukøret gik vi ind og klædte om, så var vi idet mindste klar til løbet.

Inde i cafeteriet var der ved at være trængsel, da alle var ved at være mødt op. Til både min og Larini’s, overraskelse stod der 10-15 mand i Sparco køredragter, med påsyet reklamer og en hjelm der matcher en Formel 1 køreres, samt Sparco hansker og sko. Prøv lige at vurdere.!!!!  Ud af 24 kører, stod der 15 mand som var tidligere licens kører, og de 23 andre vejede ikke en dag over 75 kg. tværtimod var det nok under 70 kg. Ja, man kan godt sige at vi linede nogle landmænd, som lige var kommet ind med toget. Da vi havde sundet os lidt, blev vi enige om at det eneste vi ikke ville, var at blive dem som lukkede feltet, for midt vedkommende ville jeg ikke kunne bære at komme hjem med en 25 plads. ALDRIG!!!!!!

Med det mål gik vi ind til briefing, hvor der blev serveret snitter og vand, som var gratis under hele arrangementet, baneledelsen ridsede reglerne op, og forklarede om banen, så blev der delt nummer ud samt en heatplan, der efter tog en repræsentant for Bilen Motor & Sport ordet, for at fortælle om præmierne og hvorledes de 3 finaler ville blive afviklet. Der blev kørt med 8 kart i hvert heat som var på 5 omgange. A finalen ville blive de 8 bedste. B finalen ville blive nr. 9 til 16. C finalen ville så være nr. 17 til 24.

Så var vi klar til racet, i de første 3 heat var der 3 prøve omgange. Jeg skal lige minde om at over halvdelen af deltagerne, havde enten trænet hele ugen på banen, eller også kendte de den særdeles godt, så 3 omgange på en bane er ikke meget at gå i DM finalen med, og det underlag der var i hallen var rigtig lusket, glat beton gulv med epoxy belægning i svingene GUSTENT!!!!

Jeg trak nr. 8 og skulle starte som sidste mand i første heat, ikke lige frem en ønske position. Starten gik og jeg fik en dårlig start, men til min store overraskelse kørte jeg lige op med de 3 bagerste, og vi skulle ikke havde kørt 2 omgange til før at jeg havde kørt ind på 6 pladsen, det skyldes at jeg brugte 3 omgange til at lære banen at kende, og finde de steder hvor der kunne overhales, men det kan jeg jo ikke bruge til noget, så det blev til en 8 plads.

I anden heat sad jeg over, og så hvorledes de andre kørte, og jeg må sige, at det kan godt være at vi i No Limit mener vi er godt kørende, men som en klog mand engang sagde til mig ”Træerne vokser ikke ind i himmelen”.  Det har jeg før måtte sande under andre omstændigheder, men her kommer det nok mere til sin ret, for de kørte stærkt og stabilt hele tiden, der var ikke noget som helst at pege fingere af, heller ikke når de overhalede. Gutter der er meget vi kan lærer endnu.

I det 3. heat startede jeg som nr. 2, en perfekt position, starten gik og jeg var straks oppe på siden af etteren, som straks smækkede døren i og så var han kørt, men der var på intet tidspunkt tvivl om udfaldet, med ca. 15 meter op til nr. 1 og 20-25 meter ned til nr. 3, kørte jeg den sikkert hjem. Humøret steg, jeg kunne godt være med og der var også lykønskninger fra de andre Fynboer, som vi snakkede meget med, ja vi var lige som en lille klan, dog blev der ikke på noget tidspunkt givet nogen form for tips eller råd, på det område var du ”Palle alene i verden”.

I de følgende heat frem til heat 8 sad jeg over og der blev snakkede i Fynbo klanen, der skete ikke noget særligt, ud over at Larini fik det sorte flag, for noget som han påstod han ikke havde gjort, jeg så det ikke og var faktisk også ligeglad, men han var negativ og mente at det var uretfærdigt, ja sådan kan det jo gå.

I ottende heat startene jeg i sjette position, en noget gusten position når man tager min 8 plads i betragtning fra første heat. Starten gik og igen fik jeg en flyvende start, hvor jeg rykkede op på en fjerde plade som holdt en hel omgang, så viste de tidligere licens kører sig fra deres bedste side, og jeg måtte kæmpe for at holde sjette pladsen, som jeg ikke ville give fra mig, og der ved blev det.

Nu begyndte løbet at udvikle sig, der var flere af de gode køre som måtte ud og køle af i 10 sekunder, for voldsom kørsel og ligende, man kunne mærke at spændingen steg, og nerverne begyndte at spille ind på kørslen, som blev hårdere og hårdere, der kom flere sorte flag og straf pointene begyndte at gøre ondt, folk råbte og skreg af baneledelsen, når de skulle ud  for at køle af i 10 sekunder. Tro det eller lade være men jeg fik ikke et sort flag,  kun en løftet pegefinger nu og da, så glem det med at jeg kun kører godt når jeg bruger jer som bander, for sådan kørte jeg også derover, og det gør rigtige racerkøre, det er kun når man bruger fronten af karten til at bane sig vej med at det udløser straf, husk det.

I tiende heat startede jeg i fjerde position, et godt udgangs punkt, som med en god start ville kunne rede en anden plads. Starten gik, dårlig start jeg blev presset ind i bandede af treeren, sådan en spade. Nu blev vi begge to overhalet og jeg kom ud som nr. 6, for sat.. hvor blev jeg irriteret. Fjolset som kørte i treeren lå lige foran, så nu var det, payback time, op på indersiden af ham og så pressede jeg ham ud i dækkene så ham fuldstændig mistede fart i svinget, femte pladsen var min. Jeg lå lige i røven på ham foran, men manglede fart til at kunne tag ham i næste sving som var dårlig at overhale i. Ingen tvivl om at ham jeg lige havde overhalet var godt sur, han blev ved med at køre op bag i mig, og på en bane som er pisse glat der hvor der ikke var epoxy belægning er det rimeligt irriterende og jeg havde flere overhalings muligheder som blev spoleret fra hans side, så jeg blev mere og mere irriteret på ham. Da vi gik ud på sidste omgang viste jeg at han ville komme bag fra og klaske op bag i mig, og ham som kørte foran mig åbnede døren hver gang vi nåede et bestemt sving, men jeg manglede lige det sidste for at overhale, for kom jeg ikke rigtigt ind i det omtalte sving ville ham bagfra overhale mig. Nu var det kun et spørgsmål om at time den rigtigt, sidste chance, helt op i røven på ham foran, og så ind på indersiden af ham, vent med at bremse til det faktisk er for sendt, så blokere man bremserne holder gassen i bund, og ham bagfra braser lige op i røven på mig samtidig med at man slipper bremsen, så mangler man ikke fart ud af svinget og vupti, jeg var nu på fjerde pladsen samtidig med at ham der kom bag fra fik det sorte flag og blev sidst. HA HA FJOLS!!!!!!!

Nu var jeg færdig med mine heat, og med 20 point viste jeg at det blev ikke til nogen A finale, men der var en lille chance for at komme med i B finalen. Larini viste at han kom ikke i B finalen, men måtte nøjes med C finalen. Det var kun på et hængende hår at jeg kom i B finalen, med 20 point startede jeg som nr. 8. Ja ja, det havde jeg jo prøvet før og var ikke særlig optimistisk. Starten gik og jeg fik endnu en god start, op på sjette pladsen i første sving og der blev jeg i 3 omgange, så blev der lavet en kørefejl af ham foran, som snurrede en halv omgang rundt, og jeg blev klemt inde ude af stand til at gøre noget, jeg måtte bremse helt vildt så dem der kom bag fra kunne overhale mig uden støre problemer, og så lå jeg nr. syv, med et stort huld op til sekseren, der var ikke noget at gøre jeg måtte nøjes med at blive nr. 15.

Egentligt er jeg rigtig godt tilfreds med at være den femtende bedste i Danmark i hal gokart 2000, taget i betragtning af at over halvdelen af deltagerne har køret i rigtige gokart, jeg har aldrig siddet i andet end radiobiler som Farfar kalder dem.

Jeg er ikke tilfreds med at Larini, som blev nr. 2 i C finalen (samlet nr. 17), kom på skamlen, hvor han blev kysset på kinden og fik en medalje – det var ikke fortjent. Jeg er ligeglad med medaljen, det er jo kun noget blik, men den sild og det var en rigtig lækker sild (sådan nogen burde vi indføre i No Limit), som delte medaljer ud og kyssede ham på kinden, hende ville jeg godt havde justeret - PUHA.

Alt i alt vil jeg betragte det som en stor oplevelse, som jeg varmt kan anbefale at vi alle gør en indsats for at komme med til en anden gang. Og selv om jeg ikke kvalificere mig, vil jeg tage med den eller dem som gør det til finalen, om ikke andet så for at støtte og fortælle om de fejl, eller de ting som man ikke selv ser med det samme. Det manglede jeg for det er svært at se sine egne fejl eller muligheder, når der kæmpes så hårdt som der blev.

Til sidst skal der endnu engang lyde et stort tak til klubben, for den store opbakning og interesse.

Venlig hilsen 

Jean Alesi.